Orana i sydasiatisk offensiv
Den fynske marmeladeproducent vil ind på det indonesiske marked.
- Indonesien er interessant for Orana, fordi der er 240 millioner mennesker og en voksende middelklasse, som vores produkter retter sig imod, siger direktør i Orana, Lene Christensen, til TV2 Fyn.
Hun ser både muligheder blandt de almindelige forbrugere, men også i fx cafe- og hotelbranchen, som Orana har en række målrettede produkter til.
Den fynske virksomhed er allerede til stede i Sydøstasien; nemlig i Vietnam, men det er planen, at man vil manifestere sin position. Udover Indonesien vil man gerne ind i fx Malaysia, Myanmar og Hongkong.